Det er en fantastisk følelse når en lille konvolut med en stor anerkendelse kommer ind ad døren. Vi er stolte af at SolarFuture bliver Børsen Gazelle 2020 med kun 4 årsregnskaber bag os. Det er en ambition vi kun havde håbet på at opnå, men som i dag er blevet en realitet.

SolarFuture har på kun 4 år flyttet sig fra at være en lille lokal start-up solcelleentreprenør i Glostrup, til en skandinavisk aktør med kontor i både Danmark og Sverige.

Med en godt fyldt ordrebog, må vi se om vi kan fortsætte væksten så SolarFuture kan springe med springe flere Gazeller.

Tak til vores samarbejdspartnere, kunder og leverandører der har gjort denne præstation muligt og ikke mindst til vores familier, der har taget slæbet på hjemmefronten når vi har måtte blive længere på kontoret og byggepladsen.

Mange tak til alle der har kæmpet sammen med os og troet på den lille lokale solcelleentreprenør fra Glostrup.