Sommeren 2020 opførte SolarFuture et jordbaseret solcelleanlæg i Trelleborg Havn, som er Skandinaviens største RoRo-havn, hvis mål er at være Østersøens klimavenligste havn.

Montagesystemet blev specialfremstillet og kan modstå saltvand og den høje vindstyrke der forekommer i et offshore miljø. Anlægget består af 1296 monokrystallinske solcellepaneler og udgør en ydelse på 434 kWp. Det tog omkring 10 dage at montere.

Solcelleanlægget skal dække mindst en fjerdedel af havnens energibehov og er en del af havnens investering i at blive Østersøens klimavenligste havn.

Mandag den 20. juli kunne anlægget tages i brug, og efter den afsluttende inspektion i august er egenproduktionen af solcellestrøm i Trelleborg Havn nu i fuld gang.

Det har været et meget godt og tæt samarbejde mellem alle involverede parter i projektet samt fra SolarFutures side, vi takker dig for tilliden og ser frem til fremtidige projekter sammen.

Se reference for projektet her

Læs mere om Trelleborgs Havns klimaprojekter her